Sommerhuse Danmark FAQ
Du er her: / sommerhusedanmark.dk / FAQ


FAQ


Nyttige spørgsmål og svar når du skal bestille sommerhus hos TouristOnline


Hvem er TouristOnline?
Hvordan betaler jeg for ferieboligen?
Får jeg en bekræftelse på bestillingen?
Hvad gør jeg hvis jeg vil ændre eller annullere min bestilling?
Hvilke dage kan jeg ankomme til ferieboligen?
Hvor lang eller kort tid kan jeg booke en feriebolig?
Hvordan bestiller jeg en miniferie?
Hvor og hvordan afhentes nøgle til ferieboligen?
Hvilke tillægskøb er det muligt at bestille?
Skal jeg selv gøre rent i ferieboligen?
Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg vil klage over en feriebolig?

 

Hvem er TouristOnline?

TouristOnline formidler online booking af overnatning via egne portaler, blandt andet SommerhuseDanmark.dk, samt en lang række online salgskanaler. TouristOnline samler alle de største udbydere af danske sommerhuse på ét sted, så du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik over geografi, huse, priser etc. når du vil leje sommerhus. Derudover udvikler og vedligeholder TouristOnline eget bookingsystem.

Til toppen af siden

 

Hvordan betaler jeg for ferieboligen?

Når du bestiller et sommerhus via TouristOnline foregår betaling oftest efter du har foretaget din online bestilling. Du vil modtage information og faktura direkte fra udlejningsbureauet. Heri vil du finde de specifikke betingelser, der gælder for betaling af dit ophold. Dog vil enkelte udlejningsbureauer kræve online betaling såfremt der bookes tæt på ankomsttidspunkt. Det vil fremgå tydeligt i bookingprocessen om der kræves online betaling.

Til toppen af siden

 

Får jeg en bekræftelse på bestillingen?

Når du bestiller et sommerhus via TouristOnline vil du til slut i bookingforløbet blive præsenteret for en online skærm bekræftelse. Herefter vil du modtage en email bekræftelse der indeholder de samme informationer som online skærm bekræftelsen. Senere vil du modtage en bekræftelse direkte fra udlejningsbureauet. Denne kan forekomme som email eller blive sendt til dig med posten. Blandt informationen du modtager direkte fra udlejningsbureauet vil være faktura og yderligere oplysninger om sommerhuset, såsom præcis adresse, hvor du kan hente nøglen til huset og anden nyttig information. Du skal være opmærksom på, at bekræftelsen fra udlejningsbureauet ikke altid indeholder alle de tillægskøb du har valgt i din online bestilling. Ofte vil disse dog være medregnet i den faktura du modtager fra udlejningsbureauet, men i visse tilfælde afregnes tillægskøbene først under dit ophold.

Til toppen af siden

 

Hvad gør jeg hvis jeg vil ændre eller annullere min bestilling?

Ændring og annullering af din bestilling skal foregå direkte hos udlejningsbureauet. Du finder kontaktoplysninger på udlejningsbureauet i den bekræftelse, du har modtaget direkte fra udlejningsbureauet.

Til toppen af siden

 

Hvilke dage kan jeg ankomme til ferieboligen?

Den mest almindelige ankomstdag er lørdag, alternativt fredag og på Bornholm ofte søndag, men huse markeret med det grønne A-ikon tilbyder ankomst på forskellige ugedage. Bemærk dog at der i højsæsonen kan være begrænsninger i udbuddet af sommerhuse med valgfri ankomst.

For at se ledige ankomstdatoer for et specifikt hus, skal du gå til husets detaljeside og åbne drop-down funktionen for ankomstdag. Her vil du se en liste over datoer, hvor huset er ledigt for ankomst.

Til toppen af siden

 

Hvor lang eller kort tid kan jeg booke en feriebolig?

Den typiske længe for et ophold er 1, 2 eller 3 uger, men visse sommerhuse kan bookes i helt op til 5 uger ad gangen. Sommerhuse markeret med det blå M-ikon kan yderligere bookes til en miniferie i 2, 3, 4, 5 eller 6 nætter. Miniferie kan dog oftest tidligst bookes 4 uger før ankomst. Der kan i højsæsonen være begrænsninger i udbuddet af sommerhuse med miniferie.

Til toppen af siden

 

Hvordan bestiller jeg en miniferie?

Sommerhuse markeret med det blå M-ikon kan bookes til en miniferie i 2, 3, 4, 5 eller 6 nætter. Miniferie kan dog oftest tidligst bookes 4 uger før ankomst. Der kan i højsæsonen være begrænsninger i udbuddet af sommerhuse med miniferie.

Til toppen af siden

 

Hvor og hvordan afhentes nøgle til ferieboligen?

Information omkring afhentning af nøgle til sommerhuset findes i det materiale du modtager direkte fra udlejningsbureauet efter du har foretaget din online bestilling. Har du ikke mulighed for at afhente nøgle i det anviste tidsrum, kan du kontakte udlejningsbureauet direkte for at lave anden aftale.

Til toppen af siden

 

Hvilke tillægskøb er det muligt at bestille?

Tillægskøb kan variere meget fra udlejer til udlejer og fra hus til hus. Visse udlejningsbureauer har obligatoriske tillægskøb. Det kan for eksempel være en obligatorisk afbestillingsforsikring. Du kan finde en liste over tillægskøb på husets detaljeside efter du har søgt på en dato. Her kan du krydse af eller markere et ønsket antal ud for de forskellige tillægskøb du ønsker at bestille. Har huset obligatoriske tillægskøb vil disse allerede være afkrydset og fremgå af totalprisen.

Prisen på et tillægskøb kan være baseret på antal dage eller uger eller det kan være baseret på opholdet som sådan. Prisen for forsikringer og slutrengøring er typisk baseret på hele opholdet, hvorimod prisen for ekstra senge, barnestole m.m. ofte er baseret på længden af lejeperioden. For at se totalprisen for et tillægskøb skal du vælge den ønskede længde lejeperiode (antal uger eller dage) samt ankomstdato i søgeboksen på husets detaljeside. Prisen vil hermed afspejle den valgte længde samt den sæson du ønsker at leje huset i.

Nogle udlejningsbureauer har obligatorisk depositum mens andre tilbyder depositum som tillægskøb. Depositum skal betales lige meget om du vælger det som tillægskøb eller ej og prisen er den samme. Fordelen ved at betale depositum i forbindelse med din online bestilling kan være at undgå unødig ventetid ved afhentning af nøgle. Depositum bruges blandt andet til dækning af forbrugsomkostninger til el og vand i lejeperioden. Depositum afregnes 2-3 uger efter afrejse. Evt. forbrugsomkostninger fratrækkes.

Sengelinned, håndklæder, viskestykker m.m. tilbydes som tillægskøb af visse udlejere. Såfremt disse ikke fremgår af tillægskøbslisten for det bestilte hus, skal du selv medbringe dette.

Du skal være opmærksom på, at den bekræftelse du modtager direkte fra udlejningsbureauet ikke altid indeholder alle de tillægskøb du har valgt i din online bestilling. Ofte vil disse dog være medregnet i den faktura du modtager fra udlejningsbureauet, men i visse tilfælde afregnes tillægskøbene først under dit ophold.

Til toppen af siden

 

Skal jeg selv gøre rent i ferieboligen?

De fleste huse tilbyder rengøring som tillægskøb. Hvis du har tilkøbt rengøring behøver du ikke selv at gøre rent. Du skal dog selv sørge for, at huset afleveres i pæn og ryddet stand, for eksempel må der ikke efterlades opvask.
Se liste med vejledende retningslinier for rengøring

Til toppen af siden

 

Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg vil klage over en feriebolig?

Alle klager omhandlende fejl, mangler og lignende ved en feriebolig skal indberettes direkte til udlejningsbureauet. Det anbefales, at kontakte udlejningsbureauet så snart du opdager fejl, mangler eller lignende, således at udlejningsbureauet har mulighed for at rette op på situationen hurtigst muligt.

Til toppen af siden